Fysioterapi til stressramte børn


Hvis børn er udsat for overbelastning i form af stress over længere tid, sker der forandringer i hjernen på samme måde som det sker for voksne.

Et område af hjernen hedder krybdyrhjernen. Der er to områder der, som har stor betydning for vores tanker og følelser.

De kaldes Amygdala (Myggen) og Hippocampus (Søhesten) og er kort fortalt henholdsvis vores alarm-system og vores område for hukommelse og indlæring. Hippocampus kan være afgørende for at holde Amygdala i en beroliget tilstand.

Disse områder i hjernen er meget påvirkelig af vores udskillelse af hormoner, bl.a. Adrenalin og Kortisol som udskilles mere under stress. Overvægt af disse hormoner gør, at kroppen føles urolig og anspændt, og måske kommer der også kvalme og ondt i maven og barnet har svært ved at falde i søvn. Der er for meget gang i myggen!!


Hvad kan fysioterapeuten gøre?

Det som vores fysioterapeut kan hjælpe dit barn med er at hjælpe barnet til at få produceret nogle af de gode hormoner som endorfiner og serotonin:

  • Det kan ske ved at lave sjove ting med kroppen, hvor pulsen kommer op,
  •  ved fast berøring, massage,
  • at blive pakket tæt ind i et tæppe eller gynge stille i en hængekøje.

Forældre kan selv sætte gang i disse aktiviteter som hjælper med at alarmberedskabet i hjernen sættes ned, så koncentrationsproblemer, vredesudbrud og uro ved sengetid kan mindskes. Har dit barn været ramt i længere tid, kan det være nødvendigt at inddrage  andre fagfolk, som fx. børnepsykologer. Fysioterapeuten kan starte den kropslige del af behandling.


Fysioterapeut Vibeke Dahl

Vibeke Dahl er uddannet i ”Fysioterapi til stressramte børn”. Hvis du vil vide mere om emnet kan du se ”Sundhedsmagasinet” fra 10.10 2017 hvor emnet var ”Børn får stress” og de to forfattere til ”Du skal huske at fodre din Søhest” medvirker.

Ring til klinikken og få en snak med Vibeke Dahl, om det kunne være relevant for dit barn at starte fysioterapi. Tlf. nr. 46 32 23 23