Forskellige Neurologiske hold


Holdtræning til §62 eller også kaldet vederlagsfri fysioterapeutisk træning. Til patienter med en vederlagsfri diagnose, både for patienter med et svært fysisk handicap og patienter med en progressiv diagnose. Dette vil sige til patienter med f.eks. Sclerose, Parkinson, gigt, neurologiske lidelser, polio samt store erhvervede neurologiske  lidelser har mulighed for gratis at gå til holdtræning.  Holdtræning er også for patienter der er henvist til klinikken med henblik på træning f. eks pga. osteoporose, slidgigt, discusprolaps, diabetes, KOL eller efter operation af ryg, knæ, hofte, fod eller andet.

Dissemineret Sclerose hold

Fysioterapeut Lene Jørgensen og fysioterapeut Vibeke Dahl står for træningen på disse 3 hold. Tirsdagsholdet står Vibeke for og Lene tager sig af torsdags- og fredagsholdet.

Holdene med neurologiske lidelser er ikke kun for dem med Dissemineret Sclerose også dem med Arvelig spastisk lammelse kan have gavn af dette hold. Træningen er tilrettelagt efter den enkeltes behov og indeholder styrketræning i maskiner og konditionstræning fx på romaskine og crosstrainer. Der er mulighed for sved på panden for alle.

Der bliver lagt vægt på at forbedre balance, muskelkoordination og styrke, udholdenhed og alment velvære.
Der er god evidens for effekten af specifik træning af neurologiske patienter på kort og lang sigt.

Der vil maks. være 6 personer på holdet.

Mere om Lene Jørgensen Mere om Vibeke Dahl

CMT – Hold

Fysioterapeut Vibeke Dahl står for dette hold. CMT – Hold også kaldet "Charcot – Marie – Tooth"  / Heriditær motorisk og sensorisk neuropati

 Holdtræning med fælles opvarmnig som også indeholder balancetræning. Derudover er der vægt på træning af styrke og balance samt udspænding for at forebygge fejlstillinger.
Vi starter med stående træning og slutter med øvelser på madras bl.a. for ryg-og mavemusklerne. Alle store muskelgrupper inddrages i træningen og balancen bliver udfordret.

Holdtræningen foregår på små hold, hvor der bliver taget udgangspunkt i den enkelte.
Der vil maks. være 6 personer på holdet.

Mere om Vibeke Dahl

Parkinson hold

Fysioterapeut Lene Jørgensen lægger vægt på at forbedre balance, muskelkoordination og styrke, udholdenhed og alment velvære.

Holdtræning kan bl.a. bestå af: balancetræning, styrketræning, konditionstræning, koordinationstræning, mobilitetstræning og rigtig meget stabilitetstræning.
Der er god evidens for effekten af specifik træning af neurologiske patienter på kort og lang sigt.

Holdtræningen foregår på små hold, hvor der bliver taget udgangspunkt i den enkelte.
Der vil maks. være 6 personer på holdet.

Mere om Lene Jørgensen