Rygklinikken

I RYGKLINIKKEN tager vi os af:

Problemer fra ryggen (nakke, brystryg, lænderyg og bækken)
Undersøgelse og behandling af såvel akutte som kroniske ryglidelser.
Second opinion undersøgelser.
Træning på ryghold.
Genoptræning efter rygkirurgi (Discusprolaps og spinal stenose etc.) Ergonomisk rådgivning på arbejdspladsen.

Alle forløb indledes med en grundig anamnese (samtale om sygehistorien) og undersøgelse. På den baggrund laves en vurdering af problemet, årsagssammenhæng og prognose. Der gives forslag til plan for løsning af problemet. Vi samarbejder med din egen læge eller speciallæger / sygehusafdelinger for at hjælpe dig bedst muligt.

I RYGKLINIKKEN arbejdes der ud fra Sundhedsstyrelsens seneste kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer udarbejdet af regionen. Du sikres således at du behandles ud fra metoder og viden, der er Up-to-date og med bedst mulig dokumentation for effekten. Det betyder bl.a. at behandlingsforløbet gøres så aktivt som muligt med målet om, at give dig kontrol og redskaber til selv at håndtere generne og forebygge recidiv.

I RYGKLINIKKEN bruges teknikker inden for:

Træning – styrke, stabilitet, kredsløb etc.
McKenzie metoden (Retningsspecifikke øvelser – Mekanisk Metode og Terapi / MDT).
Manuel Terapi (Mobilisering, manipulation, bløddelsbehandling etc.).
Neurodynamik (Mobilisering af nervevævet)
Smerterhåndtering og akupunktur.
Ergonomi vejledning i hvordan du kan forebygge din ryg/nakke problemer

Ryghold

Træning er en af de behandlingsformer til rygproblemer med bedst dokumenteret effekt. På rygholdet bruges øvelser, som forbereder dig på at kunne sikkert træne videre på egen hånd og dermed selv få kontrol over ryg generne.

Læs mere

Ergonomi

Ergonomisk vejledning på arbejdspladsen

Læs mere

Quicklink

Discusprolaps / -protusion

Skader på discusskiven er – specielt hos yngre mennesker – en af de mest almindelige ryglidelser.

Små revner opstår allerede i tyverne i discusskivens ydre ring og den indre bløde kerne kan presses ud i revnerne (protusion) eller gennem (prolaps) og trykke på rygmarv eller rygmarvsnerverne.

Typiske symptomer er rygsmerter, udstråling til det ene ben, føleforstyrrelser, kraftnedsættelse og svækkede reflekser.

Langt de fleste diskuslidelser kan behandles konservativt med øvelser og prognosen er normalt god.

Kun sjældent er det nødvendigt med operation.

Slidegigt / spondyl artrose / spondylose

Slidgigt er i virkeligheden et misvisende navn, da lidelsen ikke nødvendigvis hænger sammen med slidtage, men er fysiologisk degeneration (nedbrydning) i større eller mindre grad hos næsten alle.
Denne nedbrydning ses ved af det beskyttende bruskvæv i ryggens ægte led (spondyl artrose) eller discusskiverne (spondylose), hvorved knoglen udsættes belastning og tryk, den ikke kan tåle og bliver ophav til smerter.
Bedste behandling for slidgigt er normalt træning i passende dosering.

Stenose

Opstår som følge af fremskreden degeneration af ryggens led eller ved store discuspropapser. Der opstår tryk på rygmarv og/eller rygmarvsnerver. Der er ofte udstrålende symptomer til et eller begge ben.

Typisk er der symptomlindring når ryggen krummes og forværring når den rettes ud.

Nogle gange kan stenose-symptomerne lindres med træning, nogle gange er operation med fjernelse af knoglevæv (osteofytter) eller discusvæv nødvendigt.

Hold i ryggen, hekseskud

Hold i ryggen, hekseskud, lumbago og lign. er uspecifikke diagnoser, som kan dække alt fra facetleds-syndromer til discusprolapser eller mindre muskelskader.

Karakteristisk for betegnelserne er en pludselig opstået smerte ofte, hvor ryggen ikke kan komme ud af en bestemt stilling (krumbøjet som en heks) eller ikke kan bevæges i en bestemt retning.

Rigtig mange som behandles for mere alvorlige ryglidelser, har haft fortilfælde med ”hold i ryggen” / ”hekseskud” / ”lumbago”, hvorfor disse må betragtes som en slags påmindelser om at man ikke behandler sin ryg hensigtsmæssigt.

Facetledssyndrom

Facetledssyndromer ses i både nakke, brystryg og lænd – men det klassiske facetledssyndrom ses i brystryggen mellem skulderbladene.

Typisk er der meget kraftige smerter i brystryggen, som stråler ud langs ribbene og frem i brystet. Symptomerne kan nemt forveksles med et akut ”hjerteanfald”, hvorfor det er vigtigt at hjerteproblemer udelukkes når diagnosen stilles.

Facetledssyndromer er normalt nemme at behandle med bestemte håndgreb og teknikker.

"Ischias"

Ischias er ikke en diagnose men et symptom som ofte ses i forbindelse med ryglidelser. Ischias er udstrålende smerter ned i balde, baglår, læg og evt. fod, og er udtryk for at der er tryk på kroppens største nerve – Ischias nerven.

Whiplash / piskesmæld

Wihplash er heller ikke én diagnose men en skadesmekanisme, hvor hovedet laver en piskesmælds-lignende bevægelse – f.eks, ved påkørsel bagfra i bil. Her kastes hovedet først bagud og rammer nakke støtten, herefter kastes hovedet fremad.

Det er ikke én bestemt type skade som sker ved whiplash, men en bred vifte af skader. Mange vil opleve få eller ingen symptomer efter uheldet andre kan få mere vedvarende skader i form af muskel og ledbåndsskader, knoglebrud eller discusprolapser.

En af de mere oversete skader er hjernerystelsen (contusion), når hjernen under piskesmældsbevægelsen rammer hårdt ind i kraniets inderside. Der kan opstå hovedpine, svimmelhed og kvalme etc. På længere sigt kan der ses hukommelses- og koncentrationsbesvær eller andre mere difuse symptomer.

Ryg og Nakke klinikken

Ryghold

Ergonomi